Værdigrundlag for Frøgård Allé
Alle begreber baseres på, at tryghed og tillid skal være til stede for den enkelte!
Ydmyghed - Vi bruger vores empati til at "træde tilbage" i de rette situationer, for ikke at
overskride medmenneskers personlige grænser.
- Vi lytter, ser og fornemmer stemningen/stemninger hos den enkelte beboer
- Vi er bevidste om vore rutiner og vi giver dem et tjek med jævne mellemrum
Respekt – Vi handler som vi selv ville behandles, og hjælper med udgangspunkt i
beboernes behov og virkelighed.
- Vi undgår at snakke om beboerne når de er til stede
- Vi undgår at videregive unødvendige oplysninger til vikarer
- Vi undgår at irettesætte offentligt
- Vi er nærværende og vi giver os tid til at fordybe os i den enkelte
Ansvar – Vi forpligtiger os til at deltage i beboernes liv, og til at se muligheder
frem for begrænsninger
- Vi forpligter os til at deltage i beboernes liv
- Vi er beboernes advokater
Omsorg – Vi bestræber os på at støtte, vejlede og opfylde fysiske og psykiske behov
hos beboerne i respekt for den enkeltes integritet.
- Vi giver individuel hjælp til personlig hygiejne
- Vi lytter, ser og fornemmer når behovet for hjælp opstår – og vi handler på det.
- Vi yder hjælp til opbygning og vedligeholdelse af sociale relationer.
Medbestemmelse – Vi tilrettelægger vores pædagogiske praksis således, at
beboerne tilbydes maksimal indflydelse.
- Vi flytter så mange beslutninger som muligt ud på beboermøderne og i udvalg
hvor beboerne deltager - Vi lytter til beboernes ønsker og hjælper dem med at få dem opfyldt
Ligeværdig relation – Vi har alle lige stor værdi som mennesker.
- Vi anerkender den asymmetriske relation og møder det enkelte menneske med
udgangspunkt i dets personlighed, kunnen og behov - Vi vurderer kun menneskers handlinger, alle har ret til at have egne meninger,
følelser og drømme
Værdighed – Vi sikrer retten til egen-identitet, frem for retten til normalisering -
for at sikre livskvalitet.
- Vi møder det enkelte menneske med udgangspunkt i dets personlighed og behov
- Vi taler ordentligt til hinanden og på en måde, som det enkelte menneske forstår
- Vi er bevidste om menneskets behov for støtte, men ser styrker frem for begrænsninger
- Vi går efter bolden ikke efter manden
- Vi husker, at det er beboernes hjem vi arbejder i
Refleksion – Vi stiller spørgsmål til egen og andres praksis, for hele tiden at udvikle os
selv og hinanden.
- Vi bruger aktiv lytning og feed back
- Vi bruger faglig/kollegial supervision
- Vi sætter fokus på pædagogisk arbejde på temadage og kurser
JUNI 2006



