Tilbage til forsiden
Udskriftsvenlig side
Sidst ændret: 15-03-2007
Tilmelding til nyheder
Indtast e-mail
 


Virksomhedsplan 2006


1. Botilbudets målgruppe

Beboerne på Frøgård Allé er i alderen 26-62 år. Alle er udviklingshandicappede.

Beboergruppen er bredt sammensat, idet der både er beboere som behøver megen hjælp til almindelige dagligdags funktioner og enkelte beboere, som næsten udelukkende behøver verbal hjælp og vejledning.

Langt de fleste af beboerne har en psykiatrisk overbygning på deres primære handicap og en del har fysiske handicaps i større eller mindre udstrækning.

En del beboere har autistiske træk og nogle lider af epilepsi. En enkelt beboer er hørehæmmet.


2. Tilbud og aktiviteter i enheden

Frøgård Allé drives efter Lov om Socialservice, §92.

Der er lavet kerneydelser iht. Servicelovens § 71-75 og 78, med 4-årige mål samt beskrevne randydelser og støttefunktioner.

Tilbuddets kerneydelser:
Bolig og andre faciliteter § 92: Frøgård Allé stiller lejligheder til rådighed for beboerne. Botilbudet sørger for drift og vedligeholdelse af bygningerne både hvad angår lejligheder og fællesarealer.  

Personlig hjælp, pleje og omsorg §71:Frøgård Allé yder personlig hjælp, pleje og omsorg til at gennemføre nødvendige praktiske og plejemæssige opgaver i botilbudet som madlavning, tøjvask, rengøring, medicin og personlig hygiejne.

Personlig udvikling §73
Frøgård Allé yder pædagogisk støtte til personlig udvikling af praktiske og personlige færdigheder som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, tøjvask, indkøb, rengøring,  mv. for den enkelte. Hjælpen tager udgangspunkt i de særlige behov og forudsætninger, beboeren har. Målet er, gennem at styrke beboernes funktionsmuligheder, at give den enkelte større frihed til at træffe egne beslutninger. Endvidere ydes der hjælp, støtte og vejledning til at gennemføre aktiviteter både i og udenfor Frøgård Allé.

Hjælp til udvikling af sociale færdigheder §73:
Frøgård Allé yder støtte og vejledning til personlig udvikling. Med udgangspunkt i den enkeltes evner og behov gives hjælp til at udvikle sociale færdigheder der omfatter kontakt til venner og familie (socialt netværk), deltagelse i fællesaktiviteter, afholdelse af ferie og deltagelse i husets demokratiske processer.

Rådgivning og vejledning §73 og §111                                                                                                             
Frøgård Allé yder personlig rådgivning og vejledning til den enkelte. Dette gøres bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af individuelle handleplaner og indgåelse af pensionsaftaler, i forbindelse med valg af aktivitets- og samværstilbud samt i forbindelse med valg af fritids- og kulturaktiviteter. Rådgivning og vejledning kan også omfatte selvbestemmelse, dagligdags problemer og gøremål, seksualitet eller kommunikation. Vejledningen gives med henblik på at gøre den enkelte bedre i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

3. Handleplaner

Handleplanen udarbejdes i et samarbejde mellem beboeren, pårørende, dagtilbud og personalet på botilbudet.

Inden mødet gør både dag- og døgntilbud status over det forløbne år og beboerens dagligdag og trivsel beskrives. Status udarbejdes af pædagogerne, men drøftes inden mødet med beboeren både som et led i den forberedelse vi tilbyder vore beboere, men også for at give beboerne mulighed for at kommentere. Status og beskrivelse indskrives i handleplanen.

Dag- og døgntilbud har i fællesskab ansvaret for at beboeren får udarbejdet en handleplan. Man interwiever beboeren i begge tilbud. Dernæst kontakter vi dagtilbudet for at koordinere mål og oplæg. Det er botilbudet, som skriver planen rent.

Vi er så småt i gang med at bruge piktogrammer/billeder som hjælp.Selve handleplanskonceptet giver beboerne mulighed for at fortælle om deres ønsker for deres liv samt deres ønsker for livet i botilbudet.
På handleplansmødet aftales så målene endeligt. Vi bestræber os på, at hjælpes ad med at nå målene. Der er dog stadig mål, som kun retter sig mod et af tilbudene.

Vi forsøger at gøre det forståeligt for vore beboere, at handleplanen er en slags "aftale" mellem dem og os.  Dette gør vi bl.a. for at kunne fastholde hinanden således at beboerne får den aftalte hjælp og pædagogerne sikrer, at beboerne arbejder med de aftalte udviklingsområder.

Pædagogerne evaluerer alle møder efter et fælles koncept. Vi fokuserer primært på hvor godt beboerinddragelsen er lykkedes. Fra 2005 vil vi tillige forsøge at evaluere sammen med beboeren.  



4. Brugerindflydelse

På Frøgård Alle arbejder vi meget målrettet med at få indflettet brugerindflydelse i beboernes og vores hverdag.
Beboerne træffer så vidt det er muligt selvstændigt beslutninger der vedrører deres eget liv.
Derudover samarbejder de med hinanden og os os både i de daglige gøremål, i udarbejdelsen af deres handleplaner og i diverse udvalg (cafeudvalg, haveudvalg og ferieudvalg).

En gang ugentligt afholdes der beboermøder i hvert enkelt hus. Her informeres om forskellige aktiviteter, der laves madplan for den kommende uge, beboerne fortæller hvad de har på hjertet.
Det er også på disse møder at beboerrepræsentanten fra vores beboerråd informerer om hvad der sker på hele Frøgård Alle, samt tager information med til beboerråd og bestyrelse.

I beboerrådet sidder der en repræsentant fra hvert hus. Her diskuteres hvad der rør sig på Frøgård Alle og der tages stilling til forskellige emner f.eks. hvilke rejsemål der skal med på vores årlige feriemesse.

Der afholdes beboerrådsmøder 1 gang i kvartalet.

Beboerrådets medlemmer er fuldgyldige medlemmer af vores bestyrelse.

Beboerrådet:
Kenny Bülck (hus 1)
Vivian Nielsen (hus 2)
Jan Nielsen (hus 3)
Henning Østergaard (ledelsen)
Annette Andersen (pædagog)

5. Organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling

 Frøgård Allé er opdelt i 3 huse med 8 lejligheder i hvert. Husene arbejder i teams uden afdelingsledelse.  Ledelsesteamet består af forstander og stedfortræder for forstander.

Set i forhold til den opgave vi skal løse ansætter vi primært pædagogisk personale (pædagoger og medhjælpere). Der er i alle huse både ufaglært og faglært arbejdskraft. Nattevagterne er altid ufaglærte. Ved stillingsledighed tages ud over hensynet til specifikke kvalifikationer også hensyn til køn, anciennitet og alder. Vi forsøger at have en personalegruppe, der både består af yngre og ældre medarbejdere af begge køn. Dette gøres først og fremmest fordi det giver en optimal opgaveløsning, men også økonomiske hensyn vejer tungt.

P.t. arbejder der ca. 25 personer på Frøgård Allé. Der er primært tale om pædagogisk personale (pædagoger og medhjælpere). Derudover har vi en pedelmedhjælper og en administrativ medarbejder.

Det pædagogiske personale arbejder i faste teams, men har ansvar for hele Frøgård Allé. Vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden i hverdagen.

Nattevagter og vikarer er fælles for de 3 huse.


6. Hvilke værdier kendetegner enhedens personalepolitik?

I vores personalepolitik er der flere bærende værdier. Vi vægter først og fremmest et godt og udviklende samarbejde til gavn for både beboere og personale.
Forudsætningen for at dette kan lykkes er, at vi etablerer et konstruktivt arbejdsklima, baseret på dialog og præget af åbenhed, tillid og gensidig respekt mellem medarbejdere og ledelse.

Vi værdsætter et trygt arbejdsklima, hvor der er mulighed for at arbejde selvstændigt under ansvar.
Vi arbejder på at få løst vores konflikter mens de er små og dermed mere overkommelige. Alle medarbejdere har pligt til at handle for at fremme en hurtig konfliktløsning.

Vi forsøger at forebygge nedslidning og vold. Dette gør vi bl.a. ved at give indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og ved at lægge meget ansvar ud til den enkelte ansatte. Det giver den bedst mulige balance mellem arbejdsliv og privatliv og vi har tillid til, at alle løser deres opgaver med udgangspunkt i beboernes ve og vel. Vi har et beredskab til at opfange pludseligt opståede problemer og vi har en ambulancetjeneste der kan samle op efter svære konfliktfyldte oplevelser.


7. Hvordan arbejdes der med personale- og organisations-udvikling?

På Frøgård Allé afholdes der årligt medarbejderudviklingssamtaler. Her forelægger hvar enkelt medarbejder sin personlige kompetenceudviklingsplan for det kommende år. I planen har medarbejderen udarbejdet 1-3 mål som der skal arbejdes med det næste år for at fastholde den faglige og personlige udvikling på arbejdspladsen.

Uddannelsesudvalget udvælger hvert år de områder, hvor de mener, at ny fælles viden er nødvendig for at vi kan udføre vores arbejde med størst mulig kvalitet.

Vi har i 2004 og 2005 arbejdet med kommunikation og feedback, med en styrkelse af vores team og med neuropsykologi. I teamene afklarede vi styrker og udviklingsområder hos såvel teamet som hos den enkelte medarbejder.  Vi fik også kendskab til værktøjer vi kunne bruge til kollegial supervision.

Et andet eksempel på fællesundervisning er neuropsykologi.
Dette er gjort for at give os en fælles viden og opgradering af vores arbejdsplads som helhed.

I 2006 har vi planlagt temaer i psykiske sygdomme og deres behandling,  i handleplaner og kommunikation.

I samarbejde med de øvrige tilbud i sydvestregionen afholdes hvert år temadage og enkelte ugekurser. Årets program udarbejdes af regionens uddannelsesudvalg. I sydvestregionen afholdes også fællesuddannelse af studerende.

Derudover kan den enkelte medarbejder søge uddannelsesudvalget om individuelle kurser.

Vi har også forholdt os til kvalitet og kvalifikationer i vores lokale lønpolitik. Vores MED-udvalg har udarbejdet et idékatalog med temaer, som man kan forhandle løn ud fra. Hvert år indstiller medarbejderne hinanden til lønfremgang hvis de mener, at de indstillede kolleger har kvalifikationer der gør, at man løser opgaverne på et højt fagligt niveau.

Uddannelsesudvalget:
Per B. Jensen  (hus 1)
Jenny Raae (hus 2)
Annette Andersen (hus 3)
Grete Ringgaard (ledelsen)

8. Hvordan samarbejdes der på arbejdspladsen, mellem ledere og medarbejdere og kollegialt?

MED-udvalget afholder ca. 8 møder årligt. Udvalgets beskæftiger sig med alt der vedrører arbejdet på Frøgård Allé. Udvalget koordinerer arbejdet mellem de 3 huse og er et vigtigt forum til fremme af samarbejdet mellem såvel ledelse og medarbejdere som mellem de 3 huses personalegrupper.
Udvalget udarbejder personalepolitik, arbejdspladsvurdering, lægger budget og er involveret i udarbejdelsen og gennemførslen af tilbudets drift- og udviklingsaftale. Det er også MED-udvalget, som er den primære arbejdskraft i skrivningen af husets virksomhedsplan.

På Frøgård Allé har vi 2 faste udvalg.
Vi har et uddannelsesudvalg som sørger for at fordele uddannelsesmidlerne og som ligeledes er ansvarlige for uddannelsesindholdet på vores fællesmøder.

Derudover har vi et kvalitetsudvalg som skal formulere lokale standarder og evaluere vores indsats.

Derudover nedsættes arbejdsgrupper ad hoc. I 2006 færdiggør vi arbejdet med husets værdigrundlag.

I de tre huse arbejdes der i selvstyrende teams. Der arbejder 5-8 medarbejdere i hvert hus. Medarbejderne har det overordnede ansvar for beboernes trivsel. Man udarbejder handleplaner, styrer økonomi osv. Hvert hus har eget budget til kost, underholdning og inventar.

Ansvaret for opgaverne fordeles i teamet så vidt muligt ud fra den enkeltes spidskompetencer.

Man holder husmøde 1 gang om måneden. Derudover holder vi fællesmøde 10 gange om året. På en stor del af disse er indlagt uddannelse.

Når man arbejder hos os er det vigtigt, at man er indstillet på at tage ansvar for hele huset og ikke kun for det hus, man er ansat i. Vi holder overlap både for- og eftermiddag. Formålet er bl.a. at man kan aftale evt. hjælp med såvel praktiske som pædagogiske opgaver.

Udover overlap, udvalg og fællesmøder laver vi mange aktiviteter på tværs. Af faste kan nævnes vores band ”De vilde frøer” og vores gymnastikhold.

MED-udvalget:
Ledelsen:
Grete Ringgaard (forstander)
Formand

Henning Østergaard (stedfortræder for forstander)

Hus 1:
Per K. Hansen (pædagog)

Hus 2:
Casper T. Bach (pædagog)
Næstformand
Tillidsrepræsentant

Hus 3:
Helle Rosenberg (pædagog)
Sikkerhedsrepræsentant

Teknik og administration:
Anne Askholm (administrativ medarbejder)


9. Kvalitetsudvikling

Vi har p.t. udarbejdet lokale vejledninger vedr. medicinhåndtering, visitation og kommunikation.

Vi har gennemført første selvevaluering og udarbejdet en aktivitetsplan for 2006.

I 2006 skal vi især arbejde med afdækning af beboernes kommunikation og aktiv lytning.

Uddannelsesudvalget har afholdt temadag i aktiv lytning og vi har uddannet en resourceperson i hvert hus i billedbehandling og IT baserede kommunikationshjælpe-midler.

2. selvevaluering finder sted i september


Kvalitetsgruppen består af:

Birthe Christiansen (pårørende)
Camilla Schmidt (pædagog hus 1)
Lars Borgå (pædagog hus 2)
Jesper Rasmussen (pædagog hus 3)
Grete Ringgaard (forstander)


10. Botilbudets bestyrelse
     
Bestyrelsen består af repræsentanter fra såvel beboerne, de pårørende og de ansatte. Derudover udpeges et medlem af amtsrådet.

Bestyrelsen mødes 4 gange årligt. Man beskæftiger sig med både store og små problemstillinger, godkender budgetforslag, laver høringssvar, tilrettelægger forældremøde og generalforsamling, orienteres om det daglige pædagogiske arbejde osv. Bestyrelsen har haft sine egne resultatmål vedr. brugerinddragelse.
Beboerræpræsentanterne har det selvstændige ansvar, at informere bestyrelsen om dagligdagen i botilbudet. Alle får tilbudt hjælp til forberedelse og fremlæggelse.

Bestyrelsen har derudover en repræsentant i vores ansættelsesudvalg.
Senest er ét bestyrelsesmedlem indtrådt i vores lokale kvalitetsgruppe.

Vi skelner ikke mellem ordinære medlemmer og suppleanter. Alle deltager i bestyrelsesmøderne.   
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel
E-mail til Frøgård Allé