Mallorca ferie
Sydens sol og sommer.
I starten af september hvor regnen silede ned i Danmark,
var vi nogen heldige, der skulle til Mallorca på ferie.
En uge på langs i syden sol og sommer.
Vi boede
på et stort hotel der hedder Sea Club.
Det var nærmest en lille landsby, hvor man kunne handle,
spise og bade i de mange forskellige pools.
Hver morgen
fik vi morgenbuffet på hotellet.
Om aftenen
blev området omkring den store restaurant omdannet til en
markedsplads, hvor man kunne købe spanske
nationaldragter, smykker, slik og solbriller.
Undeholdning
Der var også en stor scene, hvorfra der var underholdning.
Underholdningen bestod af et trylleshow, kareokie og en koncert.
En aften var der nogen der underviste i en speciel
dans til en discosang, og her var Marianne oppe at
lære at danse.
Det var skønt at blive varmet igennem og der var
ca. 33 grader hele ugen.
Lejlighederne
Vores lejligheder lå samlet, lige ved siden af en
dejlig pool og en lille bar, så vi havde alt hvad vi skulle
bruge inden for rækkevidde.
Ud over at ligge ved poolen og slappe af, og svømme,
blev der også tid til nogle udflugter.
Udflugter
Den første aften tog vi op til den gamle bydel der lå
lidt oppe på et bjerg.
Her fandt vi en restaurant,
hvor vi kunne spise i deres
hyggelige gårdhave.
Vi var mange der to hul på
de spanske specialiteter
med en tapas-platte, hvor
man får en helt
masse forskelligt mad.
Delfinland
En af dagene lejede vi 2 biler og kørte til en anden by,
hvor vi ville besøge et delfin-land.
Der var mange flotte fugle at kigge på og vi så et
papegøjeshow, hvor papegøjerne stod på rulleskøjter
og hejste et flag!
Derefter gik vi ind i noget der lignede en stor svømmehal,
hvor vi skulle se et søløve og delfin show.
Dyrene var rigtig dygtige!
Søløverne kunne spille med bolde og så klappede de
hele tiden deres træner bagi.
Delfinerne kunne springe højt op i luften, og de kastede
også træneren gennem en ring i luften.
Det flotteste var dog, da træneren surfede rundt på en delfinryg.
Søndag var vi på et kæmpe stort marked oppe i den
gamle bydel.
Der var rigtig mange mennesker og boder, og det var meget
nemt at bruge alle sine penge.
Hver aften var vi ude at spise,
og vi prøvede lidt forskelligt, bl.a. en kinesisk restaurant,
men fandt dog én restaurant, som vi besøgte to aftner, fordi
maden var meget lækker.
Her var der åbent køkken, så vi kunne se hvordan de
flamberede kødet og vores dessert.
Den ene gang vi spiste der, tog Marianne, Michael, Helle og
Heidi en tur rundt i byen med hestevogn.
Hula-bar
Når vi skulle gå hjem til hotellet fra byen, kom vi næsten
hver aften forbi en bar der hed " Hula-bar", og der blev vi
stamgæster.
Vi fik blomstrekranse om halsen og festlige drinks med
pynt om meget lange sugerør.
Farvoritdrinken var Pina Colada.
Skrevet af Heidi på vegne af "Mallorca-holdet"












