Hvad mener du om handicappedes vilkår?
I Høje Tåstrup kommune har man afholdt et debatmøde omkring den nye
handicappolitik.
handicappolitik.
I den forbindelse spillede en teatergruppe ved navn ” Da Capo”, nogle af de
dilemmaer og problemer/udfordringer, man som handicappet kan komme
ud for i Høje Tåstrup.
dilemmaer og problemer/udfordringer, man som handicappet kan komme
ud for i Høje Tåstrup.
Her var det at Frøgård allé kom ind i billedet. To skuespiller fra ”Da Capo” kom en eftermiddag på besøg og ville gerne holde et møde med nogle af beboerne, hvor de kunne snakke om eksempler fra det virkelige liv. Her deltog Christina, Vivian, Lars og Kenny, samt et par personaler.
Skuespillerne foreslog at vi snakkede om uheldige episoder, der kunne ske når man var ude at handle.
Kenny fortalte at det kunne være ret irriterende at man ikke kunne få en kørestol ind i omklædningsrummet og at hans kone derfor har svært ved at prøve tøj i butikken. Desuden sagde han at det var rigtig ubehageligt, når ekspedienten talte ned til hans kone, eller helt ignorerede hende.
De to cases prøvede skuespillerne at gennemspille for os og det var meget underholdende.
Selvom vi granskede vores hjerner kunne vi ikke rigtig komme på ting vi syntes var problematiske og som vi gerne vil have kommunen til at lave om. Det er jo kun positivt, for det betyder at Høje Tåstrup er meget opmærksom på handicappede borgeres trivsel!




