Tilbage til forsiden
Udskriftsvenlig side
Sidst ændret: 18-05-2007
Tilmelding til nyheder
Indtast e-mail
 


En tur i skoven

Turvejr eller ej vi er på vej.

Om morgenen var det lidt gråt i vejret, men vi
besluttede alligevel at tage på den skovtur vi
havde planlagt.
Vi smurte madpakker og Annette havde bagt
kanelsnegle og Lene havde lavet varm kakao
som vi tog med.

Der var mange der ville med på turen, så vi
kørte i to busser ved formiddagstid.

Planen var at tage i dyrehaven, men ikke til et
bestemt område. Vi besluttede at vi ville spise
vores madpakker ved Eremitageslottet, som vi
hjemmefra havde set nogle flotte billeder af,  i
en bog Kenny har, der handler om gamle slotte.

Gåtur til Eremitageslottet.

Fra p-pladsen tog det ca. 45 min. at gå op til
Eremitageslottet. Det var en meget flot tur med
høje og flotte træer og grønne marker.
Himlen var næsten helt blå, på nær nogle få
mindre sorte skyer, der truede med at gøre os
våde. På marken lå en større flok rådyr og
kiggede på os. De så sjove ud bagfra, med
deres hvide halepartier.

Alle holdt sin egen madpakke og heldigvis
kunne Annelise holde kanelsneglene og Lars
kakaoen, fordi de sidder i kørestol.


Frokost på Eremitageslottets trappe.
Der var kun nogle få bænke foran slottet og de
var optaget, så vi slog os i stedet ned på
slotspladsen – her var god plads. Her blev de
medbragte madpakker fortæret.


Skovens dag.
På den anden side af slottet var der fuld gang i
et arrangement der hed ” skovens dag”, og det
kiggede vi nærmere på efter frokosten.
Kenny gav Annelise en vild tur ud over bakkerne
i hendes kørestol. Det var sjovt og temmelig
nemt at komme ned, men det kneb lidt med at
komme op igen.

Der var en flok mennesker der var klædt ud i
gammeldags tøj. Kvinderne i kjoler og mændene
med brynje. Mændene sloges med sværd, men kun
for sjov. De var nemlig i gang med et rollespil.

Der var en stand med udstoppede dyr, man kunne
røre ved og en anden, hvor man kunne kigge nærmere
på de små dyr fra skoven, så som biller, orme og
snegle.

Et sted kunne man blive klædt ud og et andet sted
kunne man klatre i træer sammen med spejderne.

Vi sluttede af med at mødes på slotstrappen igen,
hvor vi spiste kanelsnegle og drak kakao.

Så var der bare en raske travetur tilbage til bussen –
desværre var Lars´ nye elektriske kørestol løbet tør
for strøm, så den var hård at skubbe.

 

Hilsen
Lene, Joan, Kenny, Annelise, Randi, Lars, Helene, Peter, Christina, Vivian og  Karina



Du kan se flere billeder fra turen på det her link.


porten ved Hjortekær
dyrehaven i grønt
frokost på Eremitageslottets trappe
mand med brynje
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel
E-mail til Frøgård Allé