Afsked og omplacering
Frøgård Alle, ønsker at alle ansatte skal opleve tryghed i deres ansættelse.
Tryghed i ansættelsen forudsætter, at den enkelte lever op til de opstillede forventninger og kender Frøgård Allés principper for afskedigelse".
Ansøgt afsked
Frøgård Allé imødekommer så vidt muligt opsigelser med forkortet varsel.
Uansøgt afsked
A. Sygdom:
En ansat kan opsiges på grund af hyppigt eller længere tids sygefravær. I begge tilfælde anvendes overenskomstmæssig varsel.
Inden man skrider til opsigelse skal der vær gennemført samtaler med den pågældende jf. botilbudets fraværspolitik.
Hvis opsigelse er uundgåelig kan opsigelsen indeholde mulighed for at opsigelsen annulleres hvis den sygemeldte erklæres rask i opsigelsesperioden.
B. Afsked af andre årsager:
Før en medarbejder kan afskediges skal problemerne søges løst ved at medarbejderen af ledelsen bliver gjort bekendt med, hvilke forhold er, er uacceptable og hvad medarbejderen skal gøre for at forbedre forholdet.
Vi følger følgende procedure:
1) mundtlig advarsel (overenskomstansatte) eller påtale (tjenestemænd).
Medarbejderen bliver af ledelsen mundtlig gjort opmærksom på de forhold der skal ændres. Advarsler anvendes typisk ved 1. gangs tilfælde og mindre alvorlige forseelser med en klar forventning om at den ansatte kan rette op på forholdene. Forstanderen udarbejder et kort notat, der med den ansattes viden opbevares på personalesagen
2) Skriftlig advarsel.
Ændres forholdene ikke indkaldes medarbejderen af ledelsen til en tjenestelig samtale sammen med tillidsmanden eller en person udpeget af medarbejderen som bisidder.
Der udarbejdes til personalesagen et referat af mødet hvoraf der tydeligt fremgår følgende:
- baggrunden/hændelsen der forårsager advarslen/påtalen
- hvilke krav der stilles til medarbejderen og hvorledes denne ikke har levet op til disse
- opsummering ar de pligter en tjenestemand har til at udføre sit arbejde
- evt. hjælpeforanstaltninger, som vi kan tilbyde medarbejderen for at han/hun kan leve op til kravene
- evt. henvisninger til tidligere samtaler inden for det sidste år herunder mundtlige advarsler om det samme problem
- hvor lang tid medarbejderen har til at rette op på forholdene
- hvad der sker, hvis den overenskomstansatte medarbejder ikke retter op på forholdene
- aftaler om evt. evalueringsmøder i perioden, herunder tidspunkt for endelig opfølgning på advarslen/påtalen
- evt. henvisning til tidligere givne skriftlige advarsler inden for det sidste år om det samme problem
Advarslen er i følge Forvaltningslovens § 19 omfattet af partshøring. Det kan evt. aftales at høringen foregår på mødet. Dette skal i så fald fremgå af referatet.
Medarbejderen skal på en genpart af advarslen/påtalen kvittere for modtagelsen og han/hun får en kopi. Advarslen opbevares på personalesagen.
Fritagelse for tjeneste og bortvisning
Bortvisning kan alene finde sted når en grov tjenesteforseelse klart kan bevises. Foreligger dette ikke, kan en overenskomstansat fritages for tjeneste indtil sagen er nærmere undersøgt. Ved bortvisning bør der, med mindre forseelsen er meget grov, foreligge mindst een skriftlig advarsel.
Lederen kan midlertidigt fritage tjenestemanden fra tjeneste efter aftale med forvaltningschefen. Ved fritagelse fra tjeneste betales fuld løn.
Omplacering
Omstruktureringer og omstillinger kan medføre ændrede eller nedlagte stillinger. Er det muligt, at omplacere en medarbejder til anden stilling på Frøgård Allé, skal dette forsøges. Er der tale om nedlæggelse af stillinger skal medarbejderen via amtets tryghedsgaranti forsøges omplaceret i lignende stilling på en tilsvarende arbejdsplads.



